Profcoach


tlf. 4040 6141

Ny Erhvervscoachuddannelse

Erhvervscoachuddannelse er populær blandt ledere

Når det gælder at styrke medarbejdernes evner og indsigt, er der ikke tegn på finanskrise. Det er baggrunden for, at virksomheden Profcoach i Roskilde opretter et nyt hold på den certificerede erhvervscoachuddannelse, der henvender sig til ledere i danske virksomheder og organisationer.

”I finanskrisetider som nu er det vigtigt at se indad på de ressourcer, der er i organisationen. Kan de styrkes, styrker det virksomhedens konkurrenceevne. Derfor er der stor interesse for at dygtiggøre sig med personlige udviklingsværktøjer til gavn for arbejdspladsen”, fortæller lederen af uddannelsen, Heidi Sohn Højlund fra Profcoach.

Erhvervscoachuddannelsen, der så dagens lys første gang i foråret 2008, er så populær at der nu oprettes endnu et hold med start 23. februar i Roskilde. Foran venter der kursisterne fem spændende moduler á tre dage fordelt på fem måneder – inden de kan kalde sig certificeret erhvervscoach jf. ICF’s regler.

Oplagt til mellemledere og ledere

”Uddannelsens fem moduler bygger på bl.a. Systemisk tænkning, Positiv Psykologi, NLP-kommunikation, ICF-kompetencer og Appreciative Inquiry i organisationer. Derfor er det oplagt for ledere i større organisationer at få denne uddannelse, da den er ekstrem brugbar fra første dag tilbage på jobbet”, fortæller Heidi Sohn Højlund, der selv er hovedunderviser på uddannelsen. Heidi er internationalt certificeret underviser og træner og har 15 års erfaring fra stillinger inden for både nationalt og internationalt erhvervsliv.

Uddannelse med real life sessions

I løbet af uddannelsen vil kursisterne kunne træne real life sessions på deres egen pc derhjemme, hvilket man hos Profcoach gør meget ud af. ”Det øger den enkeltes coachpræstation og professionelle ydeevne og bringer os helt tæt på kursisterne, som får unik kontakt og support”, fortæller Heidi Sohn Højlund. Så vidt vides er der ingen andre coachuddannelser i Danmark, der bruger samme teknik.

Afsluttes med certificering og erfaringsnetværk

Erhvervscoachuddannelsen hos Profcoach støtter op om ICF’s etik og kompetencekrav og afsluttes med to dages skriftlig og mundtlig evaluering, hvorefter kursisterne kan søge om ICF-certificering. Derudover tilbydes alle nye erhvervscoaches en plads i Profcoachs erfa-netværk, hvor en mentor faciliterer aktuelle temaer, debatter og B2B-networking.

Stadig ledige pladser på uddannelsen

”Vi har stadig plads til tilmeldinger” lyder opfordringen fra Heidi Sohn Højlund, der oplyser at interesserede kan høre mere ved at kontakte hende eller kigge ind på www.profcoach.dk.

Kontakt

Heidi Sohn Højlund, mobil 4040 6141 el. info@profcoach.dk