Profcoach


tlf. 4040 6141

Nyheder

Nyhedsbrev Juni 2009.

Forskellighed gør stærk

Akkurat som naturens årstider er forskellige med hver deres styrke og skønhed, er vi mennesker det også. Det handler blot om at blive bevidst om og bruge de styrker, vi har.

Når bevidstheden om eget potentiale vokser, vokser vi også som mennesker. Det er månedens citat fra Coach-stolen et godt eksempel på. Så god læselyst med denne udgave af nyhedsbrevet, hvor du også kan læse om mulighederne for at søge om økonomisk tilskud til vores kurser og uddannelser.

 De bedste hilsner                     

Heidi

 

1.    Nyt til dig fra Coachstolen

 Nyt fra Coachstolen” er et nyt og lidt ´skævt´ punkt her i nyhedsbrevet, hvor jeg deler ud af mine erfaringer og glæder. For når mennesker udvikler sig, sker de vildeste ting. Man opdager pludselig nye sider af sig selv og ser livet fra en ny vinkel. Og de aha-oplevelser kan vi alle blive inspireret af. Læs blot her…

”Du kan ikke altid selv rykke problemet, men du kan altid rykke dig selv. Jeg har fået overskud, er blevet forelsket i livet og i naturen”

 Sådan en tilbagemelding varmer og viser mig, at vi kan gøre en forskel – for os selv og for hinanden – bare vi vil!

 Det giver mig lyst til at dele denne lille historie med dig, som hedder Kejseren og Troldmanden…

 ”Kejseren var gået helt i stå. Hele riget var gået i stå, fordi han bare sad der, passiv og trist. Kejserens rådmænd og andre kloge hoveder havde prøvet alt, men uden held.

 Derfor rider den øverste rådmand nu ud i verden, hvor han dybt inde i skoven møder en troldmand. Du må hjælpe kejseren, ellers går hele verden i stå, siger han til troldmanden. Men troldmanden svarer blot: det kan jeg ikke. Det vil koste mig livet. Sludder, siger rådmanden. Du vil blive forgyldt. Men nej. Først tredje gang overgiver troldmanden sig og lover næste dag at rejse hen til kejserens slot for at hjælpe ham. Rådmanden skynder sig hjem til kejseren og fortæller ham stolt, at troldmanden er på vej.

 Dagen kommer, men det gør troldmanden ikke!

 Rådmanden bliver vred og rider ud til troldmanden og siger. Du kom ikke! Det gør man altså ikke over for kejseren! Troldmanden undskylder og siger, han havde glemt det. De aftaler, at han skal komme dagen efter. Men igen bliver han væk. Rådmanden er rasende, og troldmanden undskylder. De aftaler et tredje møde.

 Troldmanden kommer stadig ikke!

 Hvor tør han! tænker kejseren og bliver så rasende, at han tager sit sværd, rider ud i skoven, finder troldmanden og kapper hans hoved af…”

 Historien her er et billede på vores handlinger – eller mangel på samme.  Hvem er du - kejseren eller troldmanden? Og hvem af dem vil du helst være? Luk øjnene et øjeblik og overvej hvorfor…

Efter det - en nyhed fra coachstolen:

 

Nyt Nyt! Jeg er rigtig stolt og glad for at kunne fortælle at jeg er blevet ACC certificeret fra ICF i New York. Min certificering – er til dig og din garanti for kvalitet!

2.    Nyt! Mulighed for økonomisk tilskud til vore kurser og Coachuddannelser

Som noget nyt tilbyder jeg nu mine kurser og uddannelser som AMU-forløb (Arbejdsmarkeds-uddannelsesforløb), hvor du har mulighed for at søge om økonomisk tilskud – også kaldet VEU-godtgørelse.

Hvem kan få tilskud?

Er du lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller ledig med ret til selvvalgt uddannelse, har du mulighed for at søge om økonomisk tilskud. Har du en højere uddannelse, som du ikke har brugt i de sidste fem år, er du også AMU-berettiget og kan søge om tilskud.

Bemærk! Er du leder uden en formel lederuddannelse, kan du få tilskud til erhvervscoach-uddannelsen.

Kontakt os og hør om du opfylder forudsætningerne for tilskud. Vi hjælper dig med ansøgning, vejledning og beregning.

 3.    Outplacement A-Z

Er til dig som ønsker at få ny inspiration, mod og effektive værktøjer til at komme videre i din karriere.

Det overordnede mål med vores genplaceringsforløb er selvfølgelig at få dig videre i et nyt job så hurtigt som muligt. Men vejen dertil er lige så vigtig. For har du troen på dig selv, de rigtige værktøjer og klare mål med dine jobønsker – så kommer du også hurtigere i mål.

NB! Forløbet udbydes som AMU-kursus, hvor du har mulighed for at søge om VEU-godtgørelse.

 

Kontakt Profcoach på 4040 6140