Profcoach


tlf. 4040 6141

Referencer

Kunder og samarbejdspartnere

  • TDC
  • KMD
  • ATP
  • LAP
  • AOF
  • FOF
  • FOA
  • 3F
  • Letpension
  • Carlson Wagonlit Travel
  • Jobpoint
  • Roskilde Kommune, Arbejdsmarkedsafdelingen
  • Stepstone
  • SH Erhvervspsykolog
  • Institut for Hjernetræning
  • Køge Handelsskole
  • Horisont
  • Rockwool
  • Nykredit
  • Roskilde Gymnasium
  • Teknisk Landsforbund
  • Tryg Vesta
  • Dong Energy

 

 

Nykredit udtaler

”Nu har mine coachingsessioner en helt anden validitet”

 Annette Ladegaard har - i kraft af sit job som HR-partner hos Nykredit - igennem flere år haft samtaler af coachingagtig karakter med medarbejdere i koncernen. Men siden hun i januar 2009 fik sin eksamen som certificeret erhvervscoach fra Profcoach, har hun oplevet en markant ændring i sin coachingadfærd.

”Det er helt ekstremt så meget jeg har fået ud af erhvervscoachuddannelsen. Mine egne forventning var meget høje og alligevel er de overgået af det, jeg har oplevet på de fem moduler siden september 2008”, lyder det fra Annette Ladegaard, der er begejstret over den nye viden.

Teori og struktur på plads

”Nu har jeg teorien på plads og har fået struktur på, hvordan man arbejder effektivt som coach. Så selv om jeg i mange år har været god til at stille spørgsmål, er jeg nu sikret med en validitet, som slet ikke kan sammenlignes. Hvor jeg måske før brugte min intuition, er jeg så meget mere vægt bag hvad jeg gør nu – til glæde for de medarbejdere, jeg fremover skal coache”, fortæller hun. ”Jeg mener helt klart, at jeg er bedre i stand til at tage samtaler med chefer og medarbejdere – og bedre til at vurdere, hvilken slags samtale. Er det nødvendigt at coache eller har personen i virkeligheden brug for rådgivning, samtaleterapi eller psykolog?”

Levende undervisning

Også undervisningsformen fra Profcoachs side får rosende ord med på vejen. ”Det personlige præg, som Heidi Sohn Højlund giver hele uddannelsen har gjort teorien levende og har givet mig så meget energi, at det er blevet bemærket hos min leder i Nykredit. Heidi er god til at bruge sig selv, komme med eksempler og bygge hele forløbet op, så det folder sig ud, bliver samlet og til sidst giver en helhed. Det har været en fantastisk proces – meget professionelt”.

Ingen skal dog tro, at uddannelsens fem moduler á tre dage er peace of cake. ”Såvel træningen som hjemmeopgaverne mellem modulerne har været meget krævende. Jeg har flere gange været fyldt op af processen, indtrykkene og alle de nye spændende teorier, der skulle afprøves i praksis - men det har været det hele værd”, fortæller Annette.

Har brugt de nye kompetencer

Tilbage i Nykredit har Annette allerede haft brug for de nye kompetencer. ”Vi har skullet lukke et helt selskab, hvor jeg har haft ansvaret for at tale med hver enkelt medarbejder. Og her har jeg helt klart kunnet bruge erfaringen og den personlige udvikling, som jeg har gennemgået”.

Andret adfærd og fået ny energi

Også Annettes leder har bemærket forskellen – fra første modul til nu, hvor en flot eksamen er i hus. ”Jeg har fået at vide, at jeg på mange måder har ændret mig i min fremtoning og væremåde. Jeg har lært at acceptere, at min model af verden ikke altid skal overføres til andre – og at verden heller ikke nødvendigvis er så sort-hvid, som jeg har haft tendens til at gøre den. Endelig ved jeg, at jeg nu hviler mere i mig selv og ikke behøver udtrykke mig så kraftfuldt, som jeg har været kendt for. Derudover er der den nytilførte energi og lyst, som helt sikkert kommer både arbejds- og privatliv til gode”.

 

Annette Ladegaard, HR-partner/konsulent, Nykredit

TDC udtaler

”Ikke bare en ny mappe til reolen – det er en ny måde at agere på, som man tager til sig”

 

Louise Boe Jensen, salgskonsulent hos TDC, har med uddannelsen til Erhvervscoach vokset til et andet niveau og formår nu at matche kunderne og deres situation på nye måder. Resultatet er mærkbart: hun formår at vende en negativ holdning til et positivt resultat.

”I forhold til, hvad jeg har lært på de almindelige salgskurser, som vi tilbydes her hos TDC, har Erhvervscoachuddannelsen hos Profcoach givet mig et helt andet udbytte. Jeg manglede konkrete spørgeteknikker på højere niveau . Nu er jeg langt bedre til at spørge ind til kundernes situation og sætte mig i deres sted og det kan ses på bundlinjen”, fortæller Louise. ”Samtidig har jeg fået værktøjer til at hoppe ud af salgsverdenen og som coach lære andre det, som jeg selv har været god til i mange år – at sælge”.

Møder kunderne på en ny måde – med positiv udgang

”Personligt synes jeg så også, at det er sjovere at komme ud til en kunde nu, fordi jeg kan angribe situationen på en helt anden måde end før”, fortæller Louise Boe Jensen om de ca. 40 faste kunder, som hun er i fast kontakt med. ”Selv en kunde, hvis opfattelse af TDC var negativ da mødet startede, endte med positiv udgang”.

Kolleger og chefer mærker også forandringen

I forhold til kolleger og overordnede mærker Louise også en mærkbar forandring. ”Jeg har coachet min leder og fået positiv feedback, ligesom reaktionerne fra mine salgskolleger er, at de kan mærke, at jeg er bedre til at lytte. Jeg fornemmer også, at jeg interesserer mig mere for kollegernes udfordringer”.

Bedre til at guide med neutralitet

Også privat mærker Louise, at hun nu er bedre til at leve i nuet. ”Jeg hviler mere i mig selv og dømmer ikke så meget på forhånd. Nu respekterer jeg, at andre har en model af verden, som måske ser anderledes ud end min. Dermed føler jeg også, at jeg er bedre til at guide andre med neutralitet – også selv om de er tæt på mig”.

Den nye viden kommer ind under huden

Louise har tidligere taget NLP-uddannelse og har haft kendskab til Heidi Sohn Højlund i forbindelse med nogle coachforløb, som Heidi har kørt i TDC-regi. ”Heidis undervisning appellerer til mange sanser og hun formår at få den nye viden integreret på vores rygrad i en sådan grad, at man nærmest drømmer om det om natten. Heidis facon er så naturlig og underholdende og samtidig giver hun så meget tryghed i maven, at man formår at bringe budskaberne videre ud – med samme tryghed. Derudover indeholder uddannelsen hos Profcoach en masse praktisk træning, så den nye viden kommer ind under huden. Dermed er det ikke endnu en ny mappe til reolen – det er en ny måde at agere på, som man tager til sig”, slutter Louise Boe Jensen.